
Ringsted Sportsfiskerforenings bådeplads i Gyrstinge sø , ved Allindemagle skov.
Gyrstinge sø
Længde
(sø-nv): 3,3 km.
Bredde (nø-sv). 0,4 - 1,1 km.
Areal 2,0 km2.
Ringsted Sportsfiskerforening af 1935 har haft fiskeret i dele
af søen siden 30'erne. Fiskeretten deles med L.F. efter gensidig
aftale således, at man kan fiske på hinandens områder, hvilket
har fungeret upåklageligt i mange årtier. Foreningen har i denne
sø p.t. 3 foreningsbåde, som kan benyttes af medlemmerne
(kontakt båd bestyrer for benyttelse af båd), samt et større
antal bådepladser som lejes ud til medlemmer der ønsker
privat båd.
Søen ejes i dag af Københavns Vandforsyning og er udlagt som
drikkevandsreservoir.
Bundforholdene i søen er med stejle skrænter tæt på land, få
lavvandede områder og med størstedel af søbunden i en dybde af
5-10 meter, som også er den største dybde. Den gennemsnitlige
dybde er ca. 6 meter. Søen er beliggende i et skov og
landbrugsområde og de nærmeste større bebyggelser, Gyrstinge og
Kyringe ligger ca. 1 km. fra søen. Den øvrige bebyggelse ned mod
søen består især af spredte landbrugsejendomme. Der Grænser 2
skovområder direkte ned til søen: mod øst på en ca. 2 km. lang
strækning: Allindemagleskoven og mod vest på en ca. 1 1/2 km.
lang strækning: Store Bøgeskov. Søen har kun et større tilløb:
Frøsmose Å, som udspringer ved Fjenneslev. Dertil kommer 2
mindre tilløb fra det nordlige opland omkring Kyringe, bl.a.
Flædemose-løbet, samt en del mindre skovbække. Afløbet foregår
gennem et stemmeværk, som blev anlagt i 70'erne da søen blev
dæmmet op til drikkevandsreservoir, og vandet fra søen
fortsætter gennem Gørlev Sø og "Tivolisøen" og til Ringsted Å.
Følgende fiskearter findes i Gyrstinge sø:
Gedde, sandart, aborre, ål, karper, brasen, skalle, rudskalle,
suder, karusse, hork, grundling, pig smerling, løje og ørred.
Fiskeret i søen - se "Særlige bestemmelser" under love.